H·J·Æ·L·P·E·N
HJEMMEHJÆLPERNE
Bedste svar
T·J·E·N·E·S·T·E·P·I·G·E·R·N·E
15 bogstaver
Andre svar
H·U·S·A·L·F·E·R·N·E
H·U·S·A·S·S·I·S·T·E·N·T·E·R·N·E
H·U·S·B·E·S·T·Y·R·E·R·I·N·D·E·R·N·E
H·U·S·H·J·Æ·L·P·E·N
H·U·S·H·O·L·D·E·R·S·K·E·R·N·E
H·U·S·J·O·M·F·R·U·E·R·N·E
H·U·S·M·O·D·E·R·A·F·L·Ø·S·E·R·N·E
H·U·S·M·O·R·A·F·L·Ø·S·E·R·N·E
Ø·K·O·N·O·M·A·E·R·N·E
O·L·D·F·R·U·E·R·N·E
P·I·G·E·R·N·E
T·E·R·N·E·R·N·E
Forklaring
Tjenestepigerne var husjomfruer og hjælpekræfter i private husstande, især i 1800-1900-tallet. De udførte praktiske huslige arbejder og var således hjemmehjælperne i ordets klassiske betydning.